Velkommen i
Løsning IF

Har du lyst til at spille fodbold
- så er det Løsning IF

Klubben ønsker det skal være et rart sted
at komme både som spiller og forældre.  

Læs mere

 Tilmelding
og betaling

Skal du meldes til et hold kan du
betale dit kontingent her på siden.

Læs mere

Facebook

Genveje

Fremragende sæsonstart for serie 5

LIF - Holdet Vejle: 4-0

En lang opstart med mange træningspas, træningskampe og træningslejr var overstået, da 2. holdet søndag eftermiddag indledte sæsonen mod Holdet Vejle på Løsning Stadion. På lægterne havde mere end 40 tilskuere indfundet sig, og opbakningen var perfekt.

Kampen startede som en rodet affære, hvor det var tydeligt, at det var sæsonpremiere for begge hold. Efter de første 10-15 minutter begyndte spillet dog at flyde for hjemmeholdet og efter store chancer til blandt andre Vagn var det fuldt fortjent, da holdets frontkriger, Torjäger Heine, brød igennem efter 33 minutters spil og sikkert bragte LIF på 1-0. En stilling, som også var resultatet, da der blev fløjtet til pause.
Sune og Benny blev skiftet ind fra anden halvlegs start istedet for LP og en småskadet Palle. Om det var de to indskiftninger eller pausen, der slog balancen i stykker, skal være usagt, men Vejle holdet pressede på fra 2. halvlegs start, og der var stor usikkerhed at spore i defensiven. Det tog dog ikke lang tid for hjemmeholdet, før pasningsspillet igen flød med præcision og god fart. I det 51. minut slog frontkrigeren til igen med sit andet mål til stillingen 2-0, hvilket for alvor skabte forløsningen. Herefter var det spil til ét mål med mange chancer. Det blev da også til mål af Benny, før Heine scorede sit 3. mål til slutresultatet 4-0 og fortjent kunne lade sig udskifte til klapsalver.

Bedste spillere var midtbanedynamoen Robert & Stolle samt 3-målskytten Heine.

Næste opgave for holdet er udekampen mod Rask Mølle lørdag den 18. april klokken 16.


Sponsorer

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller kan du ikke finde den ønskede informaiton her på siden, så kontakt os endelig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os