Kampreferater tilgængelig for S4

Så der kampreferat for søndagens serie 4 kamp mod HB.

Serie 4


Kampreferater tilgængelige

For weekendens herrer-serie kampe:

Serie 3

Serie 4


Så der 100-mandsklub igen!

Først vil Løsning IF gerne takke for den støtte, som du har vist sidste år ved at være med i 100-mandsklubben. Det betyder meget for en lokal klub at der er opbakning i hele byen og du er parat til at støtte klubben.

Vi er nu i 2016 og Løsning IF vil igen i år udlodde et gavekort til Lalandia på 5000,- samt en gevinst ved hver af 1. holdets hjemmekampe.

Vi håber at du igen i år vil give din støtte til klubben og samtidig få chancen for at vinde hovedpræmien på 5000,-.

100,- som det koster kan du indbetale til (husk at skrive navn eller dit lodnummer):

Reg. 1681
Konto: 3225888018

MobilePay: 23 22 79 89

Tak for støtten!


Opstart ungdom 2016


Fodboldskole flyttet til uge 27!

Klubben har valgt at rykke fodboldskolen.
Det betyder at der er fodboldskole i Løsning i uge 27 – og ikke som tidligere skrevet i uge 31.

Der er åbent for billetsalget på DBU.
Der vil som de sidste år være madordning, som man skal tilmelde sig.


Dameafdelingen i Løsning IF

Trænerteamet, som består af - fra venstre: Michael Nybro, Susanne Bjerre, Henrik Vendelbo og Jens Peter Nielsen - ser frem til en meget spændende sæson med super gode oplevelser sammen med spillerne.

Dameafdelingen i Løsning IF er vokset støt og roligt, så klubben i 2016 nu kan stille med både et U15 pige hold - et U17 pigehold – et 7. mands damesenior hold og som noget nyt også et 11. mands serie 2 damehold samt et old girls hold.
Alle hold starter med fælles træning søndag den 7. februar 2016 kl. 13.00 på Løsning stadion – og klubben opfordrer alle interesserede piger og damer til at møde op. Om du har spillet før eller ej er ikke så afgørende bare du har lyst til at prøve kræfter med fodbolden, møde nye piger / damer, og ellers har en positiv indstilling til social samvær og holdsport, så er du meget velkommen.
Efter træningen er LIF vært ved en gang varm suppe og her vil der også være forskellig info om den nye sæson fra trænerteamet.
Bl.a. er der planer om at få flere af holdene med til Costa Brava Cup i efterårsferien – det vil så være 3 gang LIF er repræsenteret i pigerækkerne der.
Træningstider og kontakt tlf. nr. kan snarest findes her på hjemmesiden.


Løsning Cup 2015

Vi er i Løsning IF meget stolte af at kunne byde 74 hold velkommen til Løsning Cup d. 12. september 2015 på Løsning Stadion.

Samlet bliver vi ca. 650 drenge, der skal spille i rækkerne U7, U8, U9, U10, U11 og U12, så der skal spilles en masse god og spændende fodbold.

Det er stævneudvalgets håb, at alle får en fornøjelig dag, og vi ser frem til, at se Jer alle på Løsning Stadion.

Se yderligere information her.


Skolecuppen 2015

Fodboldklubberne Hedensted IF, Løsning IF og Sole IF arrangerer for 15. gang skolestævne i indendørs fodbold.

Stævnet finder sted lørdag-søndag den 24.-25. oktober 2015 i Hedensted Centret. Stævnet er en god mulighed for skoleklasser til at få en sjov og festlig dag sammen: piger og drenge spiller sammen og man behøver ikke at have spillet fodbold før.

Se invitation med information om tilmelding m.v. her.

Deltagende skoler er:

  • Bøgballe Friskole
  • Daugaard skole
  • Hedensted skole
  • Korning skole
  • Kragelund Efterskole
  • Løsning skole
  • Stjernevejskolen
  • Vejlefjordskolen
  • Ølsted skole
  • Øster Snede skole

Spørgsmål kan sendes til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller ved telefonisk kontakt til Claus Bjørn Madsen, tlf. 30 10 17 43.


LIF senior referater og statistikker

Peter Lenger har været foregangsmand for en ny hjemmeside til klubben. Siden indeholder resultater, referater og statistikker fra alle herrer senior kampene.

Tjek den ud på http://lifsenior.dk/


Fodboldskole veloverstået

Løsning IF har afholdt fodboldskole i uge 32. Der var fuld tilmelding. – 32 stk. Vejret var med os, så ugen har været fantastisk.
Alle 5 trænere var top motiveret, så de fodbold glade børn fik en god og lærerig uge. Hver dag blev der serveret hjemmelavet mad i klubhuset. Både børn, trænere og bestyrelse takker for den gode forplejning. Fodboldskolen blev, til stor fornøjelse for alle, som altid sluttet af med vandkamp mellem trænere og elever. Ingen vindere, men alle gik våde og glade hjem.
Bestyrelsen takker for trænernes store engagement. Vi glæder os til næste års fodboldskole.


Senior herrer sikrer oprykning

Efter en utrolig flot sæson har herrenes serie 5 sikret sig oprykning til serie 4. Et stort tillykke til både spillere og trænere!


Sejr og forløsning for serie 2

Senior herrerne i serie 2 har haft en hård opstart i foråret, som ikke har budt på nogle sejrer - indtil i går!

Hornsyld gæstede grønsværen i Løsning og var inden dagens kamp ubesejret i fire kampe - det skulle dog ændre sig.

Herrene leverede en solid indsats, som resulterede i en 2-0 sejr til De Kongeblå, som var helt fortjent.


LIF drenge bliver landsdelsmestre

Et stort tillykke til drengene der er blevet landsdelsmestre. De tog titlen udbesejret med 7 sejre og en enkel uafgjort - super flot!

Herunder ses et billede af vinderne, med undtagelse af Benjamin.


Vi ligger nummer 1!

D. 2. maj slog LIF fast hvem der er bedst i serie 5, da de tog sejren i topkampen - hvilket betyder LIF har indtaget førstepladsen!


U17 piger sikrer Jydsk Mesterskab deltagelse

Løsning IFs U17 piger sikrede sig 7. juni for andet år i træk deltagelse i Jydsk mesterskab, ved at besejre Erritsø med 4-2.

Puljesejren er kommet i hus efter 6 sejre og en enkelt uafgjort, der gør, at holdet ikke kan hentes før sidste runde.


Sponsor-arrangement i Herning

Løsning IF inviterede til topkamp i Herning for sponsorerne i klubben.

JumBus stod for transporten og humøret var højt ved ankomst!


Top-sælgere i 100-mands klubben

Klubben har haft sine spillere i gang med at sælge beviser til 100 mands klubben og nogle stykker har været mere flittige end andre. Dette belønner LIF nu med en fed præmie til de tre mest ihærdige, nemlig Johan og Emil på billedet og Gabriel, som de tre, der har solgt flest.

Alle tre har vundet en VIP tur til Vejle stadion for to personer med spisning og kamp i efteråret.

På lørdag udtrækkes førstepræmien, som jo er et gavekort på hele 5000 kr. til Lalandia. Vinderen offentliggøres inden serie 2's sidste hjemmekamp mod Bredballe kl 13.00


Topopgør på Løsning stadion

Lørdag d. 2. maj gæster Engum Løsning stadion. Begge hold er ubesejret i de første 3 kampe, så nu skal det afgøres hvem der fortsat kan forblive ubesejret og hvem indtager førstepladsen.

Kom og støt De Kongeblå til en sejr!

Vi ses på stadion!


Aktivitetsdag d. 30. Maj - gratis adgang

Lørdag d. 30. Maj kl. 10:00 - 14:00 invitere Løsning IF til en hyggelig aktivitetsdag for hele familien på Løsning stadion.

Alle er velkommen og der er gratis adgang.

Kør bl.a. på Segway, rid på heste, se "Høne i felt", spil fodbold eller giv formanden et koldt bad.

Klubbens nye tøjsponsor Wunderelf præsenterer også klubbens nye outfit og der er mulighed for at møde spillere fra de kommende danske mestre - FCM - og få autografer.


Projekt "Støt Børne Cancer Fonden" en succes

Fredag d. 24. April var en perfekt dag til fodbold, høj sol og en let brise, og det var netop dét, som Løsning stadion var vært for. En showkamp imellem to all-stars hold fra LIF og VB blev afviklet, for at støtte Børne Cancer Fonden.

Til kampen mødte hele 576 tilskuere op, hvor overskuddet fra deres billetter og indtjeningen på lodder til lotteriet, blev sendt til fonden. Også Hedensted kommune valgte at støtte projektet og give et bidrag til, at hele 30.000,- kunne blive doneret.

Som sidste bemærkning, vandt Løsning's all-stars herrer 3-1 over VB, som klubben var fint tilfreds med.

Til dette projekt har der være mange frivillige med ind over, som vi gerne vil sige tusind tak til, det betyder meget, at se så mange støtte op omkring et projekt, som dette! Også en stor tak til sponsorer, der har sponsoreret gaver til lotteriet.


Sponsorer

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller kan du ikke finde den ønskede informaiton her på siden, så kontakt os endelig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os