Fodboldskole flyttet til uge 27!
Klubben har valgt at rykke fodboldskolen.
Det betyder at der er fodboldskole i Løsning i uge 27 – og ikke som tidligere skrevet i uge 31.
Der er åbent for billetsalget på DBU.
Der vil som de sidste år være madordning, som man skal tilmelde sig.
Dameafdelingen i Løsning IF
Trænerteamet, som består af - fra venstre: Michael Nybro, Susanne Bjerre, Henrik Vendelbo og Jens Peter Nielsen - ser frem til en meget spændende sæson med super gode oplevelser sammen med spillerne.
Dameafdelingen i Løsning IF er vokset støt og roligt, så klubben i 2016 nu kan stille med både et U15 pige hold - et U17 pigehold – et 7. mands damesenior hold og som noget nyt også et 11. mands serie 2 damehold samt et old girls hold.
Alle hold starter med fælles træning søndag den 7. februar 2016 kl. 13.00 på Løsning stadion – og klubben opfordrer alle interesserede piger og damer til at møde op. Om du har spillet før eller ej er ikke så afgørende bare du har lyst til at prøve kræfter med fodbolden, møde nye piger / damer, og ellers har en positiv indstilling til social samvær og holdsport, så er du meget velkommen.
Efter træningen er LIF vært ved en gang varm suppe og her vil der også være forskellig info om den nye sæson fra trænerteamet.
Bl.a. er der planer om at få flere af holdene med til Costa Brava Cup i efterårsferien – det vil så være 3 gang LIF er repræsenteret i pigerækkerne der.
Træningstider og kontakt tlf. nr. kan snarest findes her på hjemmesiden.
Løsning Cup 2015
Vi er i Løsning IF meget stolte af at kunne byde 74 hold velkommen til Løsning Cup d. 12. september 2015 på Løsning Stadion.
Samlet bliver vi ca. 650 drenge, der skal spille i rækkerne U7, U8, U9, U10, U11 og U12, så der skal spilles en masse god og spændende fodbold.
Det er stævneudvalgets håb, at alle får en fornøjelig dag, og vi ser frem til, at se Jer alle på Løsning Stadion.
Se yderligere information her.
Skolecuppen 2015
Fodboldklubberne Hedensted IF, Løsning IF og Sole IF arrangerer for 15. gang skolestævne i indendørs fodbold.
Stævnet finder sted lørdag-søndag den 24.-25. oktober 2015 i Hedensted Centret. Stævnet er en god mulighed for skoleklasser til at få en sjov og festlig dag sammen: piger og drenge spiller sammen og man behøver ikke at have spillet fodbold før.
Se invitation med information om tilmelding m.v. her.
Deltagende skoler er:
- Bøgballe Friskole
- Daugaard skole
- Hedensted skole
- Korning skole
- Kragelund Efterskole
- Løsning skole
- Stjernevejskolen
- Vejlefjordskolen
- Ølsted skole
- Øster Snede skole
Spørgsmål kan sendes til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller ved telefonisk kontakt til Claus Bjørn Madsen, tlf. 30 10 17 43.
LIF senior referater og statistikker
Peter Lenger har været foregangsmand for en ny hjemmeside til klubben. Siden indeholder resultater, referater og statistikker fra alle herrer senior kampene.
Tjek den ud på http://lifsenior.dk/
Fodboldskole veloverstået
Løsning IF har afholdt fodboldskole i uge 32. Der var fuld tilmelding. – 32 stk. Vejret var med os, så ugen har været fantastisk.
Alle 5 trænere var top motiveret, så de fodbold glade børn fik en god og lærerig uge. Hver dag blev der serveret hjemmelavet mad i klubhuset. Både børn, trænere og bestyrelse takker for den gode forplejning. Fodboldskolen blev, til stor fornøjelse for alle, som altid sluttet af med vandkamp mellem trænere og elever. Ingen vindere, men alle gik våde og glade hjem.
Bestyrelsen takker for trænernes store engagement. Vi glæder os til næste års fodboldskole.
Senior herrer sikrer oprykning
Efter en utrolig flot sæson har herrenes serie 5 sikret sig oprykning til serie 4. Et stort tillykke til både spillere og trænere!
LIF drenge bliver landsdelsmestre
Et stort tillykke til drengene der er blevet landsdelsmestre. De tog titlen udbesejret med 7 sejre og en enkel uafgjort - super flot!
Herunder ses et billede af vinderne, med undtagelse af Benjamin.
U17 piger sikrer Jydsk Mesterskab deltagelse
Løsning IFs U17 piger sikrede sig 7. juni for andet år i træk deltagelse i Jydsk mesterskab, ved at besejre Erritsø med 4-2.
Puljesejren er kommet i hus efter 6 sejre og en enkelt uafgjort, der gør, at holdet ikke kan hentes før sidste runde.
Top-sælgere i 100-mands klubben
Klubben har haft sine spillere i gang med at sælge beviser til 100 mands klubben og nogle stykker har været mere flittige end andre. Dette belønner LIF nu med en fed præmie til de tre mest ihærdige, nemlig Johan og Emil på billedet og Gabriel, som de tre, der har solgt flest.
Alle tre har vundet en VIP tur til Vejle stadion for to personer med spisning og kamp i efteråret.
På lørdag udtrækkes førstepræmien, som jo er et gavekort på hele 5000 kr. til Lalandia. Vinderen offentliggøres inden serie 2's sidste hjemmekamp mod Bredballe kl 13.00
Topopgør på Løsning stadion
Lørdag d. 2. maj gæster Engum Løsning stadion. Begge hold er ubesejret i de første 3 kampe, så nu skal det afgøres hvem der fortsat kan forblive ubesejret og hvem indtager førstepladsen.
Kom og støt De Kongeblå til en sejr!
Vi ses på stadion!
Aktivitetsdag d. 30. Maj - gratis adgang
Lørdag d. 30. Maj kl. 10:00 - 14:00 invitere Løsning IF til en hyggelig aktivitetsdag for hele familien på Løsning stadion.
Alle er velkommen og der er gratis adgang.
Kør bl.a. på Segway, rid på heste, se "Høne i felt", spil fodbold eller giv formanden et koldt bad.
Klubbens nye tøjsponsor Wunderelf præsenterer også klubbens nye outfit og der er mulighed for at møde spillere fra de kommende danske mestre - FCM - og få autografer.
Projekt "Støt Børne Cancer Fonden" en succes
Fredag d. 24. April var en perfekt dag til fodbold, høj sol og en let brise, og det var netop dét, som Løsning stadion var vært for. En showkamp imellem to all-stars hold fra LIF og VB blev afviklet, for at støtte Børne Cancer Fonden.
Til kampen mødte hele 576 tilskuere op, hvor overskuddet fra deres billetter og indtjeningen på lodder til lotteriet, blev sendt til fonden. Også Hedensted kommune valgte at støtte projektet og give et bidrag til, at hele 30.000,- kunne blive doneret.
Som sidste bemærkning, vandt Løsning's all-stars herrer 3-1 over VB, som klubben var fint tilfreds med.
Til dette projekt har der være mange frivillige med ind over, som vi gerne vil sige tusind tak til, det betyder meget, at se så mange støtte op omkring et projekt, som dette! Også en stor tak til sponsorer, der har sponsoreret gaver til lotteriet.
Sejr og forløsning for serie 2
Senior herrerne i serie 2 har haft en hård opstart i foråret, som ikke har budt på nogle sejrer - indtil i går!
Hornsyld gæstede grønsværen i Løsning og var inden dagens kamp ubesejret i fire kampe - det skulle dog ændre sig.
Herrene leverede en solid indsats, som resulterede i en 2-0 sejr til De Kongeblå, som var helt fortjent.
Velgørendhedskamp i Løsning
Fredag d. 24. April spiller de to All-Stars hold, Løsning IF og Vejle Boldklub, imod hinanden til fordel for Børne Cancer Fonden.
Billetten til kampen koster 25,- og entré indtægterne doneres til fonden.
Borgmester Kirsten Terkilsen giver bolden op til kampstart kl. 19:00.
Opvarmningskampen imellem LIF - U17 vs. LIF All Star Women sparkes i gang kl. 17:30.
I løbet af eftermiddagen og aftenen vil man kunne købe lodder til det Amerikanske Lotteri og vinde fede præmier.
Øl, vand, pølser og diverse sælges.
Kom ud på stadion og støt det gode formål - vi glæder os til at se jer!
Vi ligger nummer 1!
D. 2. maj slog LIF fast hvem der er bedst i serie 5, da de tog sejren i topkampen - hvilket betyder LIF har indtaget førstepladsen!
Serie 5 sejre endnu engang
Rask mølle - Løsning IF: 1-3
Solen skinnede over rask mølle stadion og det var en dejlig sommerdag. Løsning IF serie 5 ubesejret og favoritter til et på papiret topbrag af en fodboldkamp, var tændte og fokuseret på opgaven. Der skulle kun gå 5 min så var der lækkert opspil på kanten bolden til Kenneth videre til Lp som tog en tur ind i feltet og på tværs til Steffan som kunne sætte bolden helt ud til stolpen hvor målmanden bestemt ikke kunne nå ud og måååållllll 1-0 til de kongeblå. Så kom der pres på Løsnings banehalvdel og et nemt mål til raskmølle i det 15 min så 1-1. Så kom der gang i støvlerne igen og blot 1 min senere kommer der spil på kanten - Kenneth afsted ind i feltet og en knald hård bold på tværs. Her stod der mange spiller og et selvmål sikrede en føring til Løsning IF 2-1 måållllllll. Herefter var der ingen tvivl om hvilken retning kampen ville gå, selvom rask mølle flere gang fik sat pres på LIF banehalvdel - kom der et par dejlige langskud fra LP og Jasmin der fik målmanden ud i fuld længde men det blev til 2-1 til løsning if ved halvleg. Spillet var styret af favoritterne fra løsning IF og vi skulle heller ikke længe end til det 64 min så kunne maskerne blafre igen i rask mølle målet. Der var god pres og lækkert spil på kanten og efter forskellige forsøg for at få bolden ind i feltet lykkedes det og Robert var kommet i fuld fart i modsatte side og med lyn hurtige antrit blev bolden vippet lige for næsen af målmanden i nettet til en Løsning IF føring på 3-1 mååålllllll.
Spillet var nu mest på Rask mølle banehalvdel og det blev til et par gode chancer og dagens fjumrefod skulle efter tilskurerne og medspiller mening have sendt bolden forbi målmanden til 4-1.
Det blev til endnu en målrig sejr til De kongeblå 3-1 i topbraget mod Rask mølle efter en fokuseret og fælles indsats og første pladsen tilhører stadig LØSNING IF.
Sponsor-arrangement i Herning
Løsning IF inviterede til topkamp i Herning for sponsorerne i klubben.
JumBus stod for transporten og humøret var højt ved ankomst!
Fremragende sæsonstart for serie 5
LIF - Holdet Vejle: 4-0
En lang opstart med mange træningspas, træningskampe og træningslejr var overstået, da 2. holdet søndag eftermiddag indledte sæsonen mod Holdet Vejle på Løsning Stadion. På lægterne havde mere end 40 tilskuere indfundet sig, og opbakningen var perfekt.
Kampen startede som en rodet affære, hvor det var tydeligt, at det var sæsonpremiere for begge hold. Efter de første 10-15 minutter begyndte spillet dog at flyde for hjemmeholdet og efter store chancer til blandt andre Vagn var det fuldt fortjent, da holdets frontkriger, Torjäger Heine, brød igennem efter 33 minutters spil og sikkert bragte LIF på 1-0. En stilling, som også var resultatet, da der blev fløjtet til pause.
Sune og Benny blev skiftet ind fra anden halvlegs start istedet for LP og en småskadet Palle. Om det var de to indskiftninger eller pausen, der slog balancen i stykker, skal være usagt, men Vejle holdet pressede på fra 2. halvlegs start, og der var stor usikkerhed at spore i defensiven. Det tog dog ikke lang tid for hjemmeholdet, før pasningsspillet igen flød med præcision og god fart. I det 51. minut slog frontkrigeren til igen med sit andet mål til stillingen 2-0, hvilket for alvor skabte forløsningen. Herefter var det spil til ét mål med mange chancer. Det blev da også til mål af Benny, før Heine scorede sit 3. mål til slutresultatet 4-0 og fortjent kunne lade sig udskifte til klapsalver.
Bedste spillere var midtbanedynamoen Robert & Stolle samt 3-målskytten Heine.
Næste opgave for holdet er udekampen mod Rask Mølle lørdag den 18. april klokken 16.