LEGEBOLD I LIF
I Løsning spiller vi først og fremmest fodbold, fordi det er sjovt! Vi ønsker, at alle børn og unge, der spiller fodbold, bliver udfordret og udvikler sig som fodboldspillere. Vi tror på, at legen er en vigtig følgesvend i arbejdet med at udvikle. Løsning IF er en klub i bevægelse og er fyldt med ildsjæle som gerne vil bruge fodbold som et redskab til at skabe gode oplevelser for børn og unge.
Glæden til fodbolden starter i vores klub allerede ved legefodbold.
Legefodbold er en træning for børn i alderen 3 til 5 år, som gennem leg med bold og bevægelse, lærer bolden at kende og får lidt grundlæggende forståelse for, hvad en bane og et mål er.
Det kan være leg og øvelser med og uden bold. Børnene griber, kaster og sparker til bolde. De lærer at stoppe en bold, drible, løbe, hoppe og trille. Der fokuseres på børnenes leg med bolden, hvor bolden bliver brugt det meste af tiden. Til legefodbold skal børnene have succesoplevelser, som når det fx lykkedes dem at vælte en kegle med et spark til bolden tre gange.
Der er træning en gang om ugen i ca. 45 min.
Vi starter træningen Tirsdag d. 15.8.17 fra 17 – 17.45 på Løsning Stadion, så kom og vær med.
Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte Gitte på 61 69 50 54 eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..
UNGDOM STARTER I UGE 33
Forårsæsonen er nu slut og der er nu en sommer pause inden efterårssæsonen starter op i uge 33.
Vi ønsker alle en rigtig god sommer.
OPRYKNING TIL SERIE 2 SIKRET
Tirsdag d. 6. juni sikrede LIF's herrer serie 3 oprykning til trods for alle kampe endnu ikke er afviklet i sæsonen. Holdet ligger i front og kan med det nuværende point forspring ikke overhales inden sæsonen slutter.
Kæmpe stort tillykke - det er vel fortjent!
SOLSKIN, GLADE BØRN OG MASSER AF FODBOLD
Det var essensen, da Ungdomsafdelingen i Løsning IF lørdag d. 1. april havde indbudt nye som gamle spillere til fælles opstartsdag – børn og forældre var mødt talstærkt op. Der var friske piger og drenge lige fra legebold til U12 inklusiv mange nye ansigter på alle hold.
Medlemmer af bestyrelsen tog imod nye spillere og fik guidet dem til deres respektive hold samtidig med, at der blev serveret kaffe for forældrene. Trænerne for de forskellige hold havde arrangeret forskellige spilleøvelser og selvfølgelig kampe. Der var god stemning, højt humør og røde kinder i alle lejre, og solen skinnede over stadion.
Der blev grillet pølser og alle børn fik en gratis fransk hotdog, sodavand og kage efter de havde fået sved på panden. Løsning IF takker for en dejlig dag og glæder sig til at fortsætte foråret udendørs og håber, at den gode stemning fortsætter.
Der skal lyde en særlig tak til Jørgen Kristensen, der forud for dagen havde gjort en stor indsats på både Løsning Skole og Stjernevejskolen med at informere om dagen samt der ud over at have initieret en indsamling af brugte fodboldstøvler mm., som nye spillere havde/har mulighed for at låne.
Også en stor tak til de forældre, der havde bagt kage til dagen og dem, der gav en hånd med i kiosken – Jeres hjælp er uvurderlig!
Se alle billederne fra dagen her: Billeder