Forårssæsonen starter
Foråret banker på døren og græsset er på vej retur - derfor er det tid til og få støvlerne fundet frem fra vinterhiet og gøre sig klar til forårssæsonen.
Hjemmesiden er opdateret med hold, kontaktinfo og træningstider.
Ungdomsholdene starter på følgende datoer:
Legebold: 18. April
Drenge U6/U7: 28. Marts
Drenge U8: 30. Marts
Drenge U9: 21. Marts
Drenge U10: 21. Marts
Drenge U11: 21. Februar
Piger U10/11/12: 6. Marts
Piger U16: 6. Marts
Håber vi ses på fodboldbanen!
OPSTART FORÅR 2017 FOR LØSNING IF’S HERRE-SENIORAFDELING
På lørdag den 4. februar 2017 kl. 12:15, indkalder seniortrænerteamet nye som gamle spillere til den officielle opstartstræning for foråret 2017. Alle interesserede er velkomne.
Selve træningen vil foregå på kunstbanen i Hedensted, hvor der vil blive afviklet en mini-turnering og naturligvis har cheftræner Kristian Worm sørget for, at der er præmier på højkant.
Efter træningen kører alle hjem i til klubhuset, hvor klubben er vært for den traditionelle suppe efterfulgt af et infomøde hvor trænerteamet vil fortælle lidt om forventningerne til foråret, træningerne, testkampe og ikke mindst træningslejren i marts.
Programmet ser således ud:
12.15 Klubhuset er åbent for omklædning
12.45 Flaget hejses - bestyrelsen byder velkommen
13.00 Årets første officielle træning starter
15.00 Træningen slutter
15.30 Suppe
15.45 Forårssæsonen: program, nyheder og ændringer
16.15 Tak for i dag
Nye interesserede spillere er mere end velkomne til, at kontakte trænerteamet, hvis de vil høre lidt om forholdene før de evt. starter op.
Træningen foregår efterfølgende tirsdag og torsdag kl. 19:00 på Løsning IF’s anlæg.
I må meget gerne dele budskabet med jeres venner og bekendte.
Kontakt: Steffen Algreen
Tlf: 21 76 41 54
Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.m
Juletræsindsamling afsluttet
Fantastisk fin klubopbakning!
Fredag d. 30. december kl. 14.00 mødte børn, seniorer, forældre og andre hjælpere talstærkt op for at, indsamle juletræer til fordel for klubben. Syv biler med trailere blev fyldt op, og i løbet af en time blev træerne samlet ind og lagt i containerne ved klubhuset. Indsamlingen foregik i Løsning og Stjernevejskvarteret. Efterfølgende var der hygge i klubhuset med kaffe og kage, hvor pengene også blev talt sammen. Det blev til et overskud på omkring 3000 kr., der skal gå til ungdomsafdelingen.
Bestyrelsen takker alle for såvel hjælp på dagen, som for de juletræer, der var lagt ud til afhentning.
Godt nytår fra Bestyrelsen i LIF

Ny bestyrelse for Løsning IF
Optimismen var stor og ideerne mange da den nyvalgte bestyrelse for Løsning IF på hele 10 personer holdt sit første møde den 15. december. Bestyrelsen konstituerede sig med Torben Littrup Jensen, som ny formand for klubben, og kan derfor trække på hans mange års erfaring som træner og bestyrelsesmedlem.
Alle klubbens udvalg har fået udpeget en koordinator, som nu vil supplere udvalgene med flere frivillige. Løsning IF er som alle andre idrætsklubber helt afhængig af et aktivt engagement hos medlemmer.
Bestyrelsen glæder sig over, at mange allerede har meldt sig. Trænersituationen er stort set på plads for både ungdom og senior, så Løsning IF er kamklar på alle baner, når udendørssæsonen igen begynder.
På bestyrelsens vegne, vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår, og håber vi får et rigtig godt fodboldår i klubben, og vi sammen kan udvikle klubben for alle børn og voksne.