Drenge - U7/U8
Årgang 2015 og 2016 startede som et lille hold, hvor vi rykkede to årgange sammen for overhovedet at være spillere nok.
Sidenhen er vi blevet en stor trup med venskaber på kryds og tværs af årgange og skoler fra lokalområdet, og et rigtig godt sammenhold både blandt spillerne og blandt forældrene.
Netop fordi venskabet og holdånden er så god, er vi fortsat med at være begge årgange i truppen, selvom vi efterhånden er blevet et stort hold med +20 spillere på holdet.
Vi har niveau-opdelt spillerne for at give dem udfordringer på det niveau de er på – dermed ikke sagt at, man ikke får lov til at spille med kammeraterne fra klassen.
Vi vægter højt, at der er en balance mellem udfordring og at have det sjovt til fodbold med vennerne. Vi har desuden også fokus på den gode tone og kammeratskab, og taler jævnligt om, hvordan
vi bliver gode til at bakke hinanden op.
Vi er tilmeldt turneringerne fra DBU og så tager vi til ekstra stævner rundt i nærområdet, når det giver mening og for at komme ud og vinde medaljer med hjem til drengeværelserne.
Også til kampene er forældreopbakningen i top, både som heppekor og engagementet i at det er sjovt at være ude til kamp.
Forårs/efterårssæsonen:
Vi træner onsdage kl. 16:30 – 17:30 og fredage kl. 16:00 – 17:00.
Vi har pt to hold som deltager i DBU’s U8 række B og U8 række C. Vi rykker udendørs onsdag d. 12. april 2023.
Vintersæsonen:
Vi træner indendørs i Hedensted Centret
Vi håber denne beskrivelse har fristet dig til at være en del af vores hold, så kom endelig forbi for at blive udfordret i fodbold og få mange gode nye venskaber på vores hold.
Træningstider
Dag | Tid | Omkl. | Bane |
---|---|---|---|
Onsdag | 16:30 - 17:30 | LIF stadion |
Fredag | 16:00 - 17:00 | LIF stadion |